Menu

Fortjent sejr

image
14. november 2023 kl. 12:59

Fortjent sejr

VSK vandt den sidste hjemmekamp i 2023 med imponerende 4-0 over Vanløse. Vanløse havde et par nærgående forsøg i de første ti minutter. Bl.a. måtte Rasmus From ud i vandret for at afværge et godt langskudsforsøg fra Københavnerne. Men den næste time stod der VSK på. Efter 25 minutter blev det 1-0 og seks minutter senere øgede VSK til halvlegs stillingen 2-0.

Begge mål blev sat ind af Mathies Skjellerup. Skjellerup havde en dag, hvor han kombinerede en flot arbejdsindsats med effektivitet foran Vanløses mål. Netop effektiviteten i felterne blev afgørende.

2. halvleg var fortsat med VSK i teten. Efter et kvarter var Skjellerup tilbage ved midterlinjen, hvor han i en hovedstødsduel dirigerede bolden videre til Thais Damgaard, der med en elegant førstegangs aflevering fandt Malthe Karsberg. Herfra blev bolden sendt ind i fødderne af Damgaard, som first timede bolden op i krogen – uden chance for Vanløse målmanden med samme navn: 3-0.

Inden tilskuerne nåede at begynde på landsholdssangen fra 2022: 4-0, 4-0…, var Skjellerup igen på plads. Minuttet efter headede han et indlæg fra tilbagevendte Christian Skou i kassen fra spids vinkel, og fuldbyrdede dermed sit hattrick.

Sejren var dermed sikret. Der stod 4-0 på scoringstavlen, da kampen sluttede. Resultatet betyder, at VSK fortsat ligger i toppen nu med 27 point. Rækken er dog stadig tæt og intet er afgjort. På lørdag spilles sidste runde i efteråret. Her skal VSK til Holstebro.

Foråret indledes 9. marts 2024 med seks runder inden 3. division deles op i henholdsvis et op- og nedrykningsspil.

Luk