Specialfodbold for børn
VSK Aarhus har i samarbejde med Parasport Danmark og Vorrevangskolen startet fodbold for både drenge og piger fra specialklasser/-skoler i Aarhus.
Vi kan tilbyde:
- Fodbold på spillernes præmisser
- Sjov træning
- Tilpasset og differentieret træning
- Konditions- og teknisk træning
- Et godt fællesskab
- Kompetente trænere
Børn og unge der til dagligt går på specialskole eller i specialklasse i 3.-7. klasse – med generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning er velkomne.
Spilleren og forældrene er ansvarlige for, at du bliver transporteret frem og tilbage til træning, og at du medbringer de nødvendige ting. I skal selv have træningstøj, indesko og vandflaske med. Spilleren skal være omklædt og klar til at gå i gang, når træningen starter.
Vi træner på kunsrgræsbanen ved Vejlby Risskov Centret, Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov (se kort her).
Indmeldelse sker her på hjemmesiden.