Menu

Erhvervsnetværk besøgte Selected Car Leasing i Silkeborg

image
Trine Hermansen
01. april 2022 kl. 13:08

Erhvervsnetværk besøgte Selected Car Leasing i Silkeborg

VSK Aarhus Erhvervsnetværk havde Lars Ewald som vært, da medlemmerne i slutningen af marts var på virksomhedsbesøg hos Selected Car Leasing i Silkeborg.

Det var en veloplagt Lars Ewald, der den 30. marts 2022 bød medlemmerne af VSK Erhvervsnetværk på morgenmad, virksomhedspræsentation og rundvisning i bileventhuset Gubsø Garage.

Lars Ewald har siden september 2021 været salgschef hos Selected Car Leasing og har gennem flere år været medlem af VSK Aarhus Erhvervsnetværk. Han indledte netværksmødet med at introducere Selected Car Leasing – et leasingfirma, der tilbyder leasing af alt fra varevogne til biler i premiumsegmentet samt ekstraordinære sportsvogne.

Eldorado for bilentusiaster
Hidtil har Selected Car Leasing udelukkende været tilstede med afdelinger på Fyn og Sjælland, men i slutningen af 2021 udvidede Selected Car Leasing forretningen med virksomhedens første jyske filial, der har adresse i bileventhuset Gubsø Garage ved Silkeborg.

Lokationen i Gubsø Garage er en perfekt lokation for Selected Car Leasing, idet stedet udover at drive restaurant og konferencelokaler er kendt blandt bilentusiaster for deres unikke samling og ekspertise inden for eksklusive, klassiske biler – særligt Bugatti.

Helt tæt på legendariske og eksklusive køretøjer
Efter morgenmad og virksomhedspræsentation af Selected Car Leasing gav Lars Ewald en rundvisning i Gubsø Garage, der i særklasse repræsenterer højeste kvalitet inden for konstruktion, design og professionelt håndværk. 

Undervejs var der unik mulighed for at høre historien om bygningerne, komme helt tæt på legendariske køretøjer og få nogle af bilernes historier om deres vej fra forrige århundredes gader og stræder til udstillingen i Silkeborg.

Rundvisningen sluttede i showroomet hos Selected Car Leasing, hvor Lars Ewald var klar med gode råd om leasingkontrakter og biler – særligt biler i premium-segmentet.

---

Mere om Selected Car Leasing?
Selected Car Leasing er ejet af Selected Car Group, som også står bag Selected Car Collection og Selected Car Investment. Selected Car Leasing tilbyder leasing af alt fra varevogne til biler i premiumsegmentet samt ekstraordinære sportsvogne. Du kan besøge Selected Car Leasing i Middelfart, København, Køge og Silkeborg.

Besøg Selected Car Leasings hjemmeside – eller kontakt Lars Ewald på 28 58 50 21, hvis du vil høre mere om leasing af biler til både erhverv og privat.


---
Vil du også være en del af VSK Aarhus Erhvervsnetværk? Læs mere om netværket her

 

Luk