2. division næste år er netop en realitet
Så er Skovbakken tilbage på hjemmebane efter to ture til tophold i København. Først blev det til knebent nederlag til Avarta og sidst blev det til remi mod B93.
Lørdagens modstander er Næsby Boldklub. Det er et af de mest etablerede hold i 2. division, hvor Næsby har spillet i de sidste 33 år. Holdet er kendetegnet ved velorganiseret og poleret fodbold, hvor spillernes tekniske kunnen kommer i højsædet. I denne sæson er en række spillere vendt hjem til den odenseanske forstadsklub. Det betyder at Næsby igen er med i toppen med 30 point.
Næsby kommer med en frisk 2-0 sejr over AB Taarnby i bagagen på to mål af topscorer Mikkel Ørbæk (9 mål i foråret). Ugen inden tog holdet point fra topholdet fra Odder ved at spille 1-1 på udebane. Næsby er bygget op om en stærk midtbane, hvor Nick Ragus er en af rækkens bedste spillere til at sætte spillet op. Samtidig er han målfarlig og ligger med 7 scoringer højt på topscorerlisten.
Rækkens topscorer er Skovbakkens Jakob Rittig med 14 mål. Han bevidste sidst mod B93, at han også kan lave målgivende assist. Vi ser frem til en spændende og målrig kamp med to hold, der står godt til hinanden.
Rækken er tæt og 3 point er vigtige for placeringen. Der er tre kampe tilbage, så det spidser til. Det er Skovbakkens næstsidste hjemmekamp. Efter 89 år og mere end 1000 divisionskampe fusionerer vi med VIK. Kom og vær med til den sidste hjemmekamp d. 18. juni mod Dalum.
Det er samtidig muligt at nyde en hel fodboldeftermiddag. K. 12. spiller Jyllandsserieholdet topopgør mod Vatanspor. Det kan blive her oprykningen til Danmarksserien afgøres. Kl. 15. spiller serie 2 hold for at bevare førerstillingen.