Optakt: VSK Aarhus - Aarhus Fremad
Aarhus Fremad skal prøve at fortsætte deres gode periode, mens VSK Aarhus skal forsøge at få deres første 3 point i denne sæson. Århus Fremad har en revanche til gode fra DBU Pokalen tidligere på måneden, som VSK vandt i straffe efter 1-1 i ordinær spilletid.
VSK Aarhus’ cheftræner, Michele Mario Demontis, forventer at det bliver en rigtig svær og hård kamp mod et godt hold, som de plejer at spille tætte kampe imod. Efter en lidt svær (dog forventet med et nyt hold) start på sæsonen mener Michele, at denne kamp er utrolig vigtig, både fordi det er imod lokalrivalerne fra Aarhus Fremad men også fordi, hvis de vinder kan de drømme om oprykningsspillet.
Han føler endvidere, at de har leveret gode præstationer i de forrige i kampe, hvor de har fået 2 point i 3 kampe. Han mener derimod, at der skal til at komme nogle sejre i hus, så de kan følge med de andre i tabellen.
Michele Mario Demontis: ”Har vi tre lige kampe, så i stedet for at spille tre X, så hellere tabe én og vinde to. Det er det der skal til, hvis vi skal overraske alle og være med i toppen”. Så de vil gå 100 % efter sejren på lørdag.